Kurven er tom

 

NM-Udlejning - LEJE- OG FORSIKRINGSBETINGELSER

01.07.2018
 
Nedenstående generelle leje- og forsikringsbetingelser er gældende fra 1. april 2016 og erstatter dermed alle tidligere udgaver af betingelserne.

GENERELLE BETINGELSER:
Medmindre andet er skriftligt aftalt, finder nedenstående regelsæt, samt de til enhver tid gældende udlejningspriser, anvendelse for alle lejeaftaler, der indgås med NM-Udlejning . De i kataloget opgivne priser er ekskl. moms. I det følgende betegnes vores kunder som lejer og NM-Udlejning  som udlejer.

LEJEMÅLETS VARIGHED OG BEREGNING:
Indgåelse af lejeaftale med udlejer kan udelukkende aftales med udlejers materielkonsulenter.

For alt materiel der udlejes regnes lejemålets begyndelse fra og med den dag, det lejede forlader udlejers plads, og løber til og med den dag det lejede afhentes eller returneres til udlejers plads. Materiellet skal være tilbageleveret senest kl. 16.00 samme dag, hvis der ikke skal ske beregning for den pågældende dag.

For alle lejemål forudsættes en 5 dages arbejdsuge, hvor materiellet benyttes op til 7,5 timer pr. dag, medmindre andet fremgår af udlejningsprogrammet. Benyttes materiellet ud over 7,5 timer, debiteres der for en ekstra dagsleje, og hvis materiellet anvendes lørdage, søn- og helligdage beregnes disse også som lejedage. Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede faktisk benyttes.  Opsigelse af lejemål fra lejer skal ske telefonisk med 1 dags varsel, til udlejers materielkonsulenter. Efter afmelding hæfter lejer for det lejede indtil det afhentes. Udlejer forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at opsige en lejeaftale uden varsel, herunder særligt hvis lejer er under konkurs eller betalingsstandsning, eller undlader at betale faktureret leje rettidigt. Lejer betaler alle omkostninger i forbindelse hermed.

TRANSPORT:
Transportudgifter betales af lejer efter gældende takst. Ved transport af maskiner over 3,65m bredde beregnes yderligere for følgebil, uanset lejeperiodens længde. Lejer er dog berettiget til selv at transportere materiellet, men har i det tilfælde det fulde ansvar under af- og pålæsning samt under selve transporten.

FORPLIGTELSER OG ANSVAR:
Udlejer er forpligtet til at levere alt materiel i helt igennem rengjort, klargjort og lovmæssig stand. Evt. reklamation over fejl og mangler ved det lejede, skal ske på første lejedag for at blive taget til følge. Senere reklamationer vil blive afvist, og lejer hæfter for evt. skader/mangler, som kan konstateres ved hjemkomst.

Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering, betjening afhentning og returnering, samt alle udgifter til brændstof, smøring elektricitet og lign. Mht. smøreolie må der kun benyttes angivne type og kvalitet, og der må aldrig påfyldes afgiftsfri og farvet dieselolie på det lejede materiel. Bortkommet eller ødelagt tilbehør, såsom nøgler, instruktionsbøger, værktøj, kabler osv. erstattes fuldt ud af lejer.

Lejer bærer den fulde risiko og ansvaret for det lejede materiel i lejeperioden, herunder også for sikkerhedsmæssige kontroller og nødvendige vedligeholdelser. Lejer er således ansvarlig for alle typer af skader, nedbrud, tyverier og hærværk, samt skader på lejers eller tredjemands person eller ejendom ved hændeligt eller uagtsomt forhold. Lejer er forpligtet til selv at tegne en ansvarsforsikring, som kan dække ansvaret for skader på lejers eller tredjemands ting, person eller ejendom, som kan forvoldes når det lejede er i brug som arbejdsredskab. 

Udlejer hæfter aldrig for lejers driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab, uanset om det måtte kunne henføres til det lejede. Ethvert tab/omkostning som følge af maskinstop/fejl/forsinkelse eller andet er udlejer uvedkommende.

Lejer er forpligtet til at holde udlejer skadesløs, i det omfang udlejer bliver pålagt erstatningsansvar overfor tredjemand, for tab og skader som udlejer ikke kan gøres ansvarlig for jf. nærværende betingelser.

Udlejer forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at besigtige det lejede materiel i udlejningsperioden.

Lejer er ansvarlig for lovmæssig anvendelse af det lejede, og er forpligtet til at sørge for anmeldelse til; arbejdstilsynet andre myndigheder og evt. kabel- og ledningsejere. Lejer er forpligtet til at sikre at materiel, hvortil der kræves førercertifikat, kun anvendes af personer med et gyldigt certifikat/kørekort.

Der må ikke ryges i udlejers førerkabiner. En overtrædelse heraf vil medføre ekstra udgift til rengøring.

Lejer er forpligtet til, ved lejemålets ophør, at tilbagelevere det lejede materiel i samme stand som ved modtagelsen, dvs. rengjort, uden fejl og mangler. Det lejede vil efter returnering til udlejer blive efterset, og lejer hæfter fuldt ud for skader, mangler, mangelfuld rengøring o. lign. som kan konstateres ved lejemålets ophør. Al rengøring efter beton, asfalt, forurenende materialer og jordaffald, samt efterfølgende bortskaffelse heraf, beregnes efter mængde og faktureres efter gældende takst. Lejer må ikke foretage eller lade andre foretage reparationer eller ændringer af det lejede uden forudgående samtykke fra udlejer. 

FORSIKRINGSBETINGELSER:
Udlejer sørger for at alt materiel er forsikret i lejeperioden. Lejer betaler derfor et risikotillæg oveni lejen på 6% af nettolejen. Lejer kan selv være forsikret, dette skal dokumenteres ved fremsendelse af kopi af police.

FORSIKRINGEN OMFATTER:
Forsikringen omfatter enhver skade på, samt tyveri og røveri af køretøjet. Forsikringen er etableret på en fællespolice for motorkøretøjer og omfatter den lovpligtige motoransvarsforsikring jf. færdselsloven, kasko- og brandforsikring. Geografisk dækningsområde: Danmark

UNDTAGELSER:
Skader der alene opstår i og er begrænset til de mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele.  Skader sket under transport. Ansvarsskader der opstår ved et køretøjs brug som arbejdsredskab og lignende, f.eks. løftearbejde, gravearbejde o.lign. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting der befordres med køretøjet. Tab eller beskadigelse af de forsikrede genstande, som skyldes forsætlig handling, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse fra lejers side er undtaget fra forsikringsdækning, og dækkes derfor fuldt ud af lejer. Skader som sker over tid og/eller som skyldes, at maskinerne overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion er ikke dækket af forsikringen.

Forsikringen omfatter ikke nogen former for driftstab, tidstab, avancetab, eller andre indirekte tab, og ej heller skader på lejerens eller tredjemands ting, person eller ejendom. Forsikringen dækker ikke lejers transport af materiel, når lejer selv forestår denne.

ANMELDELSE:
Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at alle former for begivenheder/skader meddeles udlejer straks efter opdagelse med angivelse af skadesårsag/sted/dato osv. Anmeldelsesblanket kan rekvireres hos NM-Udlejning . Undladelse af at give meddelelse og/eller de nødvendige

Vores materiel

Kvalitet til tiden

NML Udlejning overholder aftaler og leverer kvalitet til tiden - Kontakt os allerede i dag og forhør på materiel.

20 års erfaring

Gennem de sidste 20 år har vi opbygget et stort kendskab og viden om branchen samtidig med at vores medarbejdere har gennemgået utallige kurser og efteruddannelser.

Kunden i fokus

Vi har altid fokus på dine ønsker og behov! Dog er vi heller ikke blege for at rådgive og vejlede vores kunder i den rigtige retning hvis de ønsker det umulige.

Skarpe priser

Vi er kendt for altid at være skarpe og konkurrencedygtige på priserne! Så hvis du ønsker et seriøst uforpligtende tilbud, så tøv ikke med at taget fat på os.